Zaynab bint Jahsh رضی الله عنها

Zaynab bint Jahsh (زینب بنت جحش) var en første kusine til profeten Muhammad og blev født i Makkah, 17 år før erklæringen af hans profetgerning. Oprindeligt blev hun kendt som Barrah, men senere blev hendes navn ændret til Zaynab . ¹ Hun var meget smuk ² og var først gift med Zaid bin Harithah , profeten Muhammads adoptivsøn. Da Zaid bin Harithah havde skilt sig fra hende, blev hun gift med Profeten Muhammad ³ og blev en af de troendes mødre.

Slægt

Hun var Zaynab bint Jahsh ibn Riab ibn Yamar ibn Subayrah ibn Murrah ibn Katheer ibn Ghunm ibn Doodan ibn Asad ibn Khuzaymah. ⁴ Hendes mor var Umaymah bint Abdul Muttalib ibn Hashim, ⁵ profetens tante. ⁶

Ægteskab med Zaid bin Harithah

Zaid var søn af Harithah bin Sharheel fra Banu Kalb stammen. Da han var 8 år gammel, fulgte han sin mor for at besøge hendes slægtninge. Da de nåede deres destination, blev de angrebet, og Zaid blev bortført. Senere blev han solgt som slave på markedet i Ukkaz. Køberen, som var en nevø af Khadijah bint Khuwaylid , gav Zaid til sin tante som en gave, som præsenterede ham for profeten Muhammad efter at have giftet sig med ham. ⁷

Profeten Muhammad frigav Zaid og erklærede ham som sin søn, og fra da af var han kendt som Zaid bin Muhammad (Zaid Muhammads søn). ⁸ Da Zaid nåede giftealderen, ønskede profeten det bedste for ham, så han valgte Zaynab bint Jahsh , datteren af sin tante til at gifte sig med sin adoptivsøn. Men denne idé blev ikke accepteret af Zaynab ⁹ og hendes familie, fordi de mente, at Zaid var en frigiven slave, mens Zaynab var en adelig kvinde og tilhørte en højere klasse.

Profeten forsøgte at overbevise Zaynab og hendes familie ved at fortælle dem om Zaids status i Islam og hans tætte relation til ham, men de var stadig ikke enige. ¹⁰ Derfor blev følgende vers åbenbaret:

  وَمَا كَانَ لِمُؤْمِنٍ وَلَا مُؤْمِنَةٍ إِذَا قَضَى اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَمْرًا أَنْ يَكُونَ لَهُمُ الْخِيَرَةُ مِنْ أَمْرِهِمْ وَمَنْ يَعْصِ اللَّهَ وَرَسُولَهُ فَقَدْ ضَلَّ ضَلَالًا مُبِينًا 36 ¹¹

  Og hverken en troende mand eller en troende kvinde har denne ret, at når Allah og Hans Sendebud (velsignelser og fred være med ham) har givet en dom (eller en befaling) om en sag, skal de udøve deres egen valgret i (at gøre eller ikke gøre) deres arbejde. Og den, der ikke adlyder Allah og Hans Sendebud (velsignelser og fred være med ham), mister helt sikkert sin vej i åbenlys fejltagelse.

Zaynab adlød Allahs Almægtiges ordre og giftede sig med Zaid , ¹² og på denne måde lykkedes det også profeten Muhammad at ødelægge barriererne mellem de forskellige klasser i samfundet ved at skabe et eksempel fra sin egen familie. Zaid og Zaynab var yderst ædle mennesker, og begge elskede den Hellige Profet , men der var en gensidig uforenelighed mellem dem, som blev fatal for deres ægteskab. Hun kunne ikke glemme, at Zaid var en frigiven slave, og hun var en adelig kvinde. På den anden side ønskede Zaid at være manden i huset. Skænderierne fortsatte, indtil tingene ikke længere kunne fungere, og på trods af profeten Muhammads rådgivning kunne deres forhold ikke repareres.

I mellemtiden blev nogle vers åbenbaret, som gjorde det klart, at adopterede børn ikke kunne betragtes som virkelige sønner, dvs. de kunne ikke bruge den adopterede fars navn og havde ingen andel i familiens arv. ^{13 14} Dette betød, at Zaid derefter blev omtalt som Zaid bin Harithah i stedet for Zaid bin Muhammad . ¹⁵

Da tingene blev for alvorlige, bad Zaid profeten Muhammad om at tillade ham at skille sig fra Zaynab . Profeten Muhammad tillod Zaid at skille sig fra sin kone, og som han blev beordret til at gifte sig med hende, ¹⁶ ventede han på, at hendes iddat ¹⁷ (ventetid før hun må giftes igen) skulle være overstået, og sendte derefter sit ægteskabsforslag.

Ægteskab med Profeten Muhammad

Zaynab bint Jahsh var yderst glad, da hun hørte denne nyhed og accepterede forslaget. Profeten Muhammad giftede sig med hende i 3 A.H. ¹⁸ og gav hende en medgift på 400 dirham. ¹⁹ Bryllupsfesten blev arrangeret, og profeten Muhammad ofrede en vædder og bad Anas bin Malik om at invitere folk til bryllupsfesten. Folk kom i grupper, deltog i festen, fejrede lejligheden ²⁰ og gik derefter. Nogle af disse grupper blev dog tilbage i den Hellige Profets hus og snakkede med andre, selvom de var færdige med at spise. Selvom Profeten Muhammad ikke brød sig om det, sagde han stadig ikke noget til dem. To gange forlod han huset i håb om, at folkene ville forstå budskabet og gå, men det gjorde de ikke. Endelig, da folkene gik, blev følgende vers åbenbaret:

  يَاأَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لَا تَدْخُلُوا بُيُوتَ النَّبِيِّ إِلَّا أَنْ يُؤْذَنَ لَكُمْ إِلَى طَعَامٍ غَيْرَ نَاظِرِينَ إِنَاهُ وَلَكِنْ إِذَا دُعِيتُمْ فَادْخُلُوا فَإِذَا طَعِمْتُمْ فَانْتَشِرُوا وَلَا مُسْتَأْنِسِينَ لِحَدِيثٍ إِنَّ ذَلِكُمْ كَانَ يُؤْذِي النَّبِيَّ فَيَسْتَحْيِي مِنْكُمْ وَاللَّهُ لَا يَسْتَحْيِي مِنَ الْحَقِّ وَإِذَا سَأَلْتُمُوهُنَّ مَتَاعًا فَاسْأَلُوهُنَّ مِنْ وَرَاءِ حِجَابٍ ذَلِكُمْ أَطْهَرُ لِقُلُوبِكُمْ وَقُلُوبِهِنَّ وَمَا كَانَ لَكُمْ أَنْ تُؤْذُوا رَسُولَ اللَّهِ وَلَا أَنْ تَنْكِحُوا أَزْوَاجَهُ مِنْ بَعْدِهِ أَبَدًا إِنَّ ذَلِكُمْ كَانَ عِنْدَ اللَّهِ عَظِيمًا 53 ²¹

  O troende! Gå ikke ind i den Hellige Profets (velsignelser og fred være med ham) huse, medmindre I får tilladelse til et måltid. Og kom heller ikke så tidligt, at I må vente på, at måltidet bliver tilberedt. Men når I bliver inviteret, så kom (på det tidspunkt). Når I har spist måltidet, (rejser I jer derfra og) går uden forsinkelse, og bliv ikke hængende i iver efter snak. Bestemt, jeres (lange ophold på denne) måde forårsager ubehag for den Hellige Profet (velsignelser og fred være med ham); og han er tilbageholdende med at (bede) jer (om at gå), men Allah tøver ikke med at (sige) sandheden. Og når I beder dem (de rene hustruer) om noget, så spørg dem fra bag et forhæng. Denne (respekt og fine måde) skaber stor renhed for jeres hjerter og for deres hjerter. Og det er slet ikke (lovligt) for jer at forårsage ulejlighed for Allahs Hellige Budbringer (velsignelser og fred være med ham), og heller ikke er det (lovligt), at I gifter jer med hans (rene) hustruer efter ham, til verdens ende. Bestemt det er den meste alvorlige synd i Allahs øjne.

Efter åbenbaringen af dette vers blev hijaben påbudt profeten Muhammads hustruer såvel som muslimske kvinder generelt for at beskytte dem og bevare deres værdighed.

Efter hendes ægteskab med Profeten Muhammad hævdede hedningene og hyklerne, at den Hellige Profet havde giftet sig med sin søns fraskilte hustru (Gud forbyde det), ²² men deres propaganda var forgæves, da Allah den Almægtige allerede havde åbenbaret disse to vers:

  مَا كَانَ مُحَمَّدٌ أَبَا أَحَدٍ مِنْ رِجَالِكُمْ وَلَكِنْ رَسُولَ اللَّهِ وَخَاتَمَ النَّبِيِّينَ وَكَانَ اللَّهُ بِكُلِّ شَيْءٍ عَلِيمًا 40 ²³

  Muhammad (velsignelser og fred være med ham) er ikke faderen til nogen af jeres mænd, men han er Allahs Sendebud og den sidste af profeterne (som afslutter rækken af profeter). Og Allah er den fuldkomne kender af alt.

  ادْعُوهُمْ لِآبَائِهِمْ هُوَ أَقْسَطُ عِنْدَ اللَّهِ فَإِنْ لَمْ تَعْلَمُوا آبَاءَهُمْ فَإِخْوَانُكُمْ فِي الدِّينِ وَمَوَالِيكُمْ وَلَيْسَ عَلَيْكُمْ جُنَاحٌ فِيمَا أَخْطَأْتُمْ بِهِ وَلَكِنْ مَا تَعَمَّدَتْ قُلُوبُكُمْ وَكَانَ اللَّهُ غَفُورًا رَحِيمًا 5 ²⁴

  Kald dem (de adopterede sønner) efter deres fædres (navne). Det er mest retfærdigt i Allahs øjne. Så hvis I ikke kender deres fædre, så er de jeres brødre i Din (Religion) og jeres venner. Og der er ingen synd på jer for, hvad I sagde ved en fejl, men (det vil være en sikker synd), hvad jeres hjerter har til hensigt. Og Allah er Mest Tilgivende, altid Nådig.

Zaynabs Karakter

Zaynab var en meget generøs kvinde ²⁵ med en meget høj moral. Trods hendes mindre problemer med Aisha , forsvarede hun Aisha , da hun blev bagtalt og stod endda imod sin egen søster. ²⁶ Aisha anerkendte også dette og sagde.

  ”Jeg har aldrig set en anden kvinde mere from og sandfærdig end Zaynab eller mere retfærdig i Allahs øjne, sandere i tale eller mere hensynsfuld over for sin familie, mere generøs eller aktiv i at udføre gode gerninger end hun er.” ²⁷

Zaynab var også en meget dygtig kvinde. Hun plejede at garve skind, træde perler, sælge produkterne med profit og dele indtægterne blandt de fattige. ²⁸ Det rapporteres, at en gang, da hun modtog den årlige pension på 12000 dirham, uddelte hun straks denne rigdom blandt de nødlidende mennesker. Da Umar hørte om dette, sendte han hende yderligere 1000 dirham, men hun uddelte dem også og sagde: "O Allah, lad ikke disse penge komme til mig næste år, for de fjerner mig fra Dem.” ²⁹

Om hende sagde Aisha : "Zaynab blev beundret af profeten Muhammad , og ingen af de andre hustruer kunne konkurrere med mig undtagen hende, og ingen af dem havde en så høj position som jeg gjorde, undtagen Zaynab .” ³⁰

Afgang fra denne Verden

Allah lyttede til hendes bøn, og hun døde, før hun modtog sin næste pension. Hun var den første af "De Troendes Mødre" til at gå bort efter Profeten Muhammads død. ³¹ Om hendes død citerede Imam Muslim følgende udsagn fra profeten Muhammad :

  أسرعكن لحاقا بي أطولكن يدا، قالت: فكن يتطاولن أيتهن أطول يدا، قالت: فكانت أطولنا يدا زينب، لأنها كانت تعمل بيدها وتصدقَ. ³²

  ”Den hurtigste af jer til at slutte sig til mig (efter jeg dør) vil være den med de længste hænder.” Hun (Aisha ) sagde: "De begyndte at måle hinanden for at se, hvem der havde de længste hænder." Hun (Aisha ) sagde, "Men den, der havde de længste hænder, var Zaynab , fordi hun plejede at arbejde med sine hænder og give almisse.”

Hun gik bort i 20 A.H. under Umars kalifat. Han ledede hendes begravelsesbøn og begravede hende i Jannat-ul-Baqi. Hun var 53 år gammel på tidspunktet for hendes død. ³³

• ¹ Muhammad ibn Yusuf Al-Salihi Al-Shami (1993), Subul Al-Huda wal-Rashad fe Seerat Khair Al-Abad, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 11, s. 201.
• ² Muhammad ibn Saad Al-Basri (1990), Tabqat Al-Kubra, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 8, s. 80.
• ³ Muhammad ibn Ishaq ibn Yasar Al-Madani (2009), Al-Seerat Al-Nabawiyah le-ibn Ishaq, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Pg. 283.
• ⁴ Abd Al-Rahman ibn Abdullah Al-Suhaili (2000), Al-Raudh Al-Unf fe-Sharha Al-Seerat Al-Nabawiyah, Dar Al-Ihya Al-Turath Al-Arabi, Beirut, Libanon, Vol. 7, s. 567.
• ⁵ Muhammad ibn Saad Al-Basri (1990), Tabqat Al-Kubra, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 8, s. 80.
• ⁶ Ali ibn Ibrahim ibn Ahmed Al-Halabi (1427 AH), Al-Seerah Al-Halabiyah, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 2, s. 291.
• ⁷ Abu Al-Fadl Ahmed bin Ali Al-Asqalani (1415 AH), Al-Isaba fi Tamyeez Al-Sahaba, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 2, s. 495
• ⁸ Abu Al-Fadl Ahmed bin Ali Al-Asqalani (1415 AH), Al-Isaba fi Tamyeez Al-Sahaba, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 2, s. 496.
• ⁹ Muhammad ibn Yusuf Al-Salihi Al-Shami (1993), Subul Al-Huda wal-Rashad fe Seerat Khair Al-Abad, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 10, s. 440.
• ¹⁰ Abu Al-Qasim Sulaiman ibn Ahmed Al-Tabarani (1994), Al-Maujam Al-Kabeer, Maktaba ibn Taymiyah, Cairo, Egypten, Vol. 24, s. 39.
• ¹¹ Hellige Koran, Al-Ahzab (Konføderationerne) 33:36
• ¹² Abu Al-Qasim Sulaiman ibn Ahmed Al-Tabarani (1994), Al-Maujam Al-Kabeer, Maktaba ibn Taymiyah, Cairo, Egypten, Vol. 24, s. 39.
• ¹³ Hellige Koran, Al-Ahzab (Konføderationerne) 33: 4-5
• ¹⁴ Hellige Koran, Al-Ahzab (Konføderationerne) 33: 40
• ¹⁵ Muhammad ibn Ismail Al-Bukhari (1999), Sahih Al-Bukhari, Hadith: 4782, Dar Al-Salam, Riyadh, Saudi-Arabien, s. 840.
• ¹⁶ Hellige Koran, Al-Ahzab (Konføderationerne) 33: 37
• ¹⁷ Ali ibn Ibrahim ibn Ahmed Al-Halabi (1427 AH), Al-Seerah Al-Halabiyah, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 3, s. 448.
• ¹⁸ Muhammad ibn Yusuf Al-Salihi Al-Shami (1993), Subul Al-Huda wal-Rashad fe Seerat Khair Al-Abad, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 11, s. 201
• ¹⁹ Abd Al-Malik ibn Hisham (1955), Al-Seerat Al-Nabawiyah le-ibn Hisham, Shirkah Maktabah wa Matba' Mustafa Al-Babi, Cairo, Egypten, Vol. 2, s. 644.
• ²⁰ Abu Uwana Yaqoob ibn Ishaq Al-Neshapoori (1998), Mustakhraj abi Uwana, Dar Al-Marifa, Beirut, Libanon, Vol. 3, s. 50.
• ²¹ Hellige Koran, Al-Ahzab (Konføderationerne) 33:53
• ²² Muhammad ibn Saad Al-Basri (1990), Tabqat Al-Kubra, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 3, s. 31.
• ²³ Hellige Koran, Al-Ahzab (Konføderationerne) 33:40
• ²⁴ Hellige Koran, Al-Ahzab (Konføderationerne) 33:5
• ²⁵ Izz Al-Din Ali ibn Muhammad Al-Shaibani ibn Athir (2003), Usud Al-Ghaba Fi Marifat Al-Sahaba, Maktaba Al-Tawfiqiya, Cairo, Egypten, Vol. 7, s. 119.
• ²⁶ Muhammad ibn Ismail Al-Bukhari (1999), Sahih Al-Bukhari, Hadith: 4141, Dar Al-Salam, Riyadh, Saudi-Arabien, s. 704.
• ²⁷ Muslim ibn Al-Hajjaj Al-Neshapuri (2000), Sahih Al-Muslim, Hadith: 6290, Dar Al-Salam, Riyadh, Saudi-Arabien, s. 1071-1072.
• ²⁸ Muhammad ibn Yusuf Al-Salihi Al-Shami (1993), Subul Al-Huda wal-Rashad fe Seerat Khair Al-Abad, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 11, s. 203.
• ²⁹ Izz Al-Din Ali ibn Muhammad Al-Shaibani ibn Athir (2003), Usud Al-Ghaba Fi Marifat Al-Sahaba, Maktaba Al-Tawfiqiya, Cairo, Egypten, Vol. 7, s. 120.
• ³⁰ Muhammad ibn Yusuf Al-Salihi Al-Shami (1993), Subul Al-Huda wal-Rashad fe Seerat Khair Al-Abad, Dar Al-Kutub Al-Ilmiyah, Beirut, Libanon, Vol. 11, s. 203.
• ³¹ Malik ibn Anas Al-Madani (2004), Al-Muwatta, Moassasa Zaid ibn Sultan Al-Nahyan lil Aamal Al-Khairiya wa Al-Insaniya, Abu Dhabi, UAE, Vol. 6, s. 123.
• ³² Muslim ibn Al-Hajjaj Al-Neshapuri (2000), Sahih Al-Muslim, Hadith: 6316, Dar Al-Salam, Riyadh, Saudi-Arabien, s. 1079.
• ³³ Ahmed ibn Yahya ibn Jabir ibn Dawood Al-Baladhuri (1996), Jumal Min Ansab Al-Ashraf, Dar Al-Fikr, Beirut, Libanon, Vol. 1, s. 436.